Hos os får du fri fragt når du køber over kr. 495,-
Du kan returnere dit køb i 365 dage - nemt og enkelt!
- Returret i 365 dage
- Dansk 2 års garanti - helt uden besvær
- Godkendt og medlem af e-Mærket
- Billig og dedikeret smart home webshop
Vi har LED bånd, eller LED strips om du vil, til både indendørs og udendørs brug. Fælles for alle vores LED Strips er at de også bruges professionelt og at de produceres direkte til os.
Derfor finder du også LED bånd, med features som ikke findes andre steder. Så som længere tilslutninger.
Uanset om det er far og mor der putter de små, den romantiske scene over to glas rødvin eller det er røverhistorier, der fortælles over fortælles over et par øl med vennerne.
Uanset om du har fået dit første eget sted at bo eller har etableret dig som børnefamilie, giver et LED bånd et fantastisk lys lige der hvor du har brug for det.
Vores mange forskellige typer giver dig mulighed for at finde netop det bånd, der passer til det du skal bruge det til. Om det er til dit køkken, børneværelset eller udenfor.
Under vores varer kan du finde flere gode råd og idéer til hvilket bånd du skal bruge.
Har du brug for sovelys til dine børn er et farvet LED bånd godt. Det er det vi kalder RGBW.
RGBW står for Red, Green, Blue, White. LED båndet har altså både rød, grøn, blå og hvid. Det vil sige de tre grundfarver man laver farver med og så en hvid LED diode til at give et godt hvidt lys.
Det farvede LED bånd giver dig mulighed for at lave lidt sjov med farverne, når børnene leger. Når de så skal puttes er et svagt rødligt lys at foretrække. Årsagen til at det skal være rødligt handler mest om at det ikke bør være blåt. Det blå lys får vores krop til at tro at det er dagslys – og så skal vi ihvertfald ikke sove.
Et LED bånd kan f.eks. fint placeres i kanten under børnenes seng eller i kanten af loftet hele vejen rundt. Vil du gerne gøre det rigtig fint, anbefaler vi at du bruger en alu-profil til at lægge båndet i.
En alu-profil er et stykke aluminium med en plexiglas front, hvor båndet kan ligge i. Det giver en smuk finish, sikrer mod pilfingre og så giver det et mere diffust lys, hvor man ikke kan se de enkelte dioder så tydeligt. Alu-profiler fås både som flade og som skrå.
Kvaliteten er vigtig, når du f.eks. skal bruge lys i dit køkken.
Her skal dine madvarer gerne se rigtig ud. Et lettere grønt stykke kød ser ikke så godt ud. Derfor anbefaler vi at du i køkkener bruger et varmt/koldt hvidt bånd med et højt CRI. Dette sikrer at dine madvarer ser rigtige ud.
CRI handler kort om hvor godt farverne gengives i et givent lys. Det vil du gerne have over 90, når du er i dit køkken. Andre steder, som fx din stue, er der måske andre ting der tæller. Såsom at din LED strip kan skifte farve.
I mange hjem hvor man starter med at bruge intelligent lys, er det enten Philips HUE eller IKEA TRÅDFRI, der bruges som styring.
Fælles for de to systemer er at de benytter en “protokol” (altså et sprog), der hedder ZigBee. Det betyder også at de fleste ZigBee enheder kan snakke sammen.
For at kunne bruge en LED strip sammen med Philips HUE eller IKEA TRÅDFRI, skal man bruge to ting:
Nogle af vores strømforsyninger har indbygget en LED Driver, der kan tale ZigBee. Det gør at du slipper for at skulle have to bokse siddende. Det kan denne her f.eks.: Zigbee LED Driver RGBW med indbygget strømforsyning, 100W.
Det er et godt og vigtigt spørgsmål at have styr på. For strømforsyningen skal kunne levere nok strøm til at LED båndet kan lyse.
Er strømforsyningen for lille til dit LED bånd eller de LED bånd du sætter på vil de strømforsyninger, vi sælger, slå fra.
På vores produktsider, står der hvor mange Watt der bruges pr. meter. Det skal du gange med den længde du har (i meter).
Et bånd som vores indendørs RGBW LED bånd, på 2,5 meter, bruger 19,2 watt pr. meter. Det vil altså sige at det bruger 19,2 (watt) x 2,5 (meter) = 48 watt.
Det vil også sige at en LED Strømforsyning på 50W, kan bruges til at forsyne LED båndet.
Vil du gerne belyse en lang strækning, trækker du LED Kabel ud langs med båndet og forsyner det undervejs.
Til en vis længde, ja. Det fremgår af specifikationerne på produktsiden.
Vores grundregel er at du ikke må have et LED bånd længere end 5 meter, før du skal forsyne det næste bånd med strøm.
Årsagen er at de kobberbaner, der ligger i båndet ikke kan holde til den store strøm, der skal til at forsyne alt for lange bånd. Forlænger man båndet over 5 m, vil det blive ødelagt og det dækker garantien altså ikke.
Vi foreslår at du rådfører dig med os, hvis du er i tvivl.
Har du brug for hjælp til at vælge det rigtige uanset om det er LED strips, driver eller andet, står vi altid til rådighed.
Vi er altid klar til at sammensætte et forslag til en løsning for dig. Har du brug for idéer står vores professionelle lysdesigner til rådighed med tips.
Du kan kontakte os på telefon 70 023 247 eller via e-mailen [email protected].
En af de ting vi bliver spurgt om, er om vi kommer ud og hjælper med at sætte op. Det gør vi desværre ikke.