Historien om Jacob og Christian – og LEDhome.dk

Historien om LEDhome.dk, om LED belysning og ordenlige produkter, er også historien om Jacob og Christian. Vores historier, de drømme og de værdier vi begge har, kan du læse om her. 

Kort fortalt handler det om, at vi begge har arbejdet med teaterlys fra en tidlig alder, at vi begge tror på respekt og ordenlighed – og at vi er to nørder på hvert vores felt. 

Her får du vores historier.

Glade hilsner
Jacob og Christian


Jacob Rasmussen - Lysdesigner og partner i LEDHOME.DK

Jacob Rasmussen

Lysdesigner og Medstifter afLEDHome.dk

“LED belysning til private burde være af bedre kvalitet”. Den tanke har jeg haft mange gange siden min familie og jeg fik vores eget hus. Derfor endte jeg med at skabe LEDhome.dk – fordi jeg syntes at private også fortjener en god kvalitet af LED bånd og belysning.

Jeg er uddannet lysdesigner ved Statens Teaterskole. En drøm der startede i 7. klasse. 

Lige fra 7. klasse arbejde jeg så meget med lys som muligt. Lige fra tiden i Ungdomscenteret, hvor vi lavede opsætninger af Sebastians musicals til mit valg af uddannelse, hvor jeg stilede direkte mod at blive uddannet lysdesigner.

På Statens Teaterskole (ST) var der et hav af ansøgere, men der blev kun optaget TO elever. Jeg var den ene. Da min uddannelse var afsluttet blev jeg belysningsmester hos Mungo Park og har derudover lavet lysdesign på en masse forestillinger, blandt andet forestillingen SKAM på Avenue-T.

Efter jeg stiftede familie og fik eget hjem har jeg ofte haft tanken om, at det LED lys vi private kan købe ikke er godt nok. Nogle af de LED produkter jeg bruger professionelt, vil gøre sig rigtig godt i et privat hjem.

Christian og jeg blev enige om, at vi ville give andre som os en mulighed for at købe og lave lækre LED løsninger i eget hjem og derfor smed vi vores opsparede skillinger sammen og resten er historie.

De produkter jeg indkøber til LEDhome.dk er produceret til os af de samme producenter som laver LED bånd og LED belysning til professionelle teaterforestillinger og koncerter. Naturligvis i den samme kvalitet. 

Jeg er Jacob 
Velkommen til LEDhome.dk


Christian Gravgaard - partner i LEDHOME.DK

Christian Gravgaard

Medstifter af LEDHome.dk

Smart Home og automatiseringer er noget jeg har interesseret mig for, i en eller anden form, det meste af mit voksne liv. LED bånd, LED lys, multiroom lyd og alt der ellers kunne sættes sammen og programmeres. 

Det startede, da jeg var 9 år gammel, hvor jeg fik min første computer. En Commodore VIC 20. Siden den gang har jeg udviklet software og skabt automatiseringer både privat og professionelt. 

Min rejse med lys og lyd startede i samme ungdomscenter som Jacob. Efter ungdomscenteret afviklede vi lys og lyd til koncerter sammen i vores fritid ved siden af mit arbejde som softwareudvikler i konsulenthuse og større virksomheder. I 2010 blev jeg selvstændig med min eget konsulenthus – og er det stadig.

Da jeg stiftede familie og byggede vores eget hus, var det Smart Home, der blev og stadig er spændende. Dengang hed det IHC. Nu handler det også om Home Assistant, Sonos, Xiaomi og hvad de forskellige Smart Home systemer ellers hedder. 

Da Jacob inviterede mig til, at være med til at skabe en webshop, var det meget nemt at sige ja. For vores historik og forskellighed passer rigtig godt sammen. Jacob finder de fedeste produkter og jeg sætter dem sammen i det intelligente rum. Og så trives vi begge bedst med ordenlighed. 

Det er de produkter du finder i vores webshop. Produkter, der er high-end, er til at købe og som kan være byggestenene i lækre Smart Home løsninger. 

Jeg er Christian
Velkommen til LEDhome.dk