Farvetemperatur handler om hvordan vi oplever lyset, altså om det er “varmt” eller koldt”. En lav farvetemperatur ser vi som mere gullig og en høj farvetemperatur ser vi som mere blålig.
Farvetemperatur måles i Kelvin (eller bare K) og er et tal mellem 0 og ca. 11.000, men man kan godt få lyskilder på f.eks. 20.000 K.
Hvilke farvetemperatur har lyskilder?
Forskellige lyskilder har forskellige værdier og afhængigt af hvad du skal bruge dine lyskilder til, bør du ramme forskellige farvetemperatueter.
- Et stearinlys er ca 1.200 Kelvin
- En glødepærer er ca. 2.700 Kelvin
- En halogenpære er ca. 3.000 Kelvin
- Dagslys ligger på mellem 5.000 & 11.000 Kelvin
Hvordan bruger jeg det i mine rum?
Laver du f.eks. en stue hvor formålet er at skabe hygge, er en høj Kelvin værdi ikke en god idé. Her bør du ramme en lav farvetemperatur, hvor du sigter mere på stearinlyset end dagslyset.
Skal du lave et kontor hvor du skal kunne arbejde og se noget, er det derimod ikke stearinlysets temperatur du skal ramme – men mellem glødepæren og halogenlyset.
Hænger farvetemperatur og kvalitet på lyset sammen?
Nej det gør det ikke. Her skal du se på andre værdier som CRI, RA og TM-30 værdier. Disse værdier handler mere om hvordan de ting der lyses på ser ud.
Hvad skal jeg gå efter når jeg køber en pære?
Tommelfingerreglen er at du skal gå efter en pære, der har en farvetemperatur på 2.700 Kelvin. Det er den almindelige temperatur for en glødepærer, og den værdi der passer bedst ind de fleste steder.
Køber du LED produkter, der har en flydende farvetemperatur, så som vores varm/kold hvid LED bånd, kan du variere værdierne efter hvad der passer bedst.
Fra solen står op til solen går ned, variere den farvetemperatur vi oplever den med. Om morgenen er den høj og om aftenen er den lav. Det kender du sikkert fra solnedgangen.
Har du intelligente styringer til at styre dit lys, kan du få dem til at skifte værdier efter hvornår på dagen dit lys er tændt. Det betyder at du får nogle lyskilder der tilpasser sit lys efter solen udenfor. Det giver et meget naturligt lys, hvor du om morgenen har et mere koldt lys og om aftenen har et mere varmt lys.