En LED Driver er, kort fortalt, en lille styreboks, der kan styre dit LED bånd. Den kan finde ud af at omforme dit ønske af farve og/eller hvid til det som kommer ud af dit LED bånd.
Da dit LED bånd består af flere farver (Rød, grøn og Blå), blandes disse tre farver for at skabe den farve du har valgt. Ønsker du f.eks. en hvid farve med et bånd der kun har Rød, Grøn og Blå, men ingen hvide dioder, er det her din LED Driver kommer på arbejde. Den blander nemlig de tre farver, så lyset ser ud som om det er hvidt.
Hvordan ser en LED Driver ud?
LED Driveren er en lille boks, hvor man sender lavspænding ind i den ene ende og monterer hver af farverne fra LED båndet i den anden ende.
Den LED Driver som vi har her på LEDHome.dk, ser ud som herunder. Her er der tilslutning for lavspænding til venstre og udgang til LED båndet til højre.
Samtidig kan du indstille hvilken type bånd du sætter på. Det vil sige om båndet har farver, hvid eller begge dele. Driveren kan også fungere som dimmer. Det vil sige at den så kan dæmpe en enkelt streng.

Nederst venstre: Her indstilles typen af dit bånd (farve / hvid / enkelt-farver)
Højre: Her monteres ledbåndes ledere
Midt: Denne knap trykker man på 5 gange, for at parre driveren til f.eks. Philips HUE
Hvorfor skal jeg bruge en driver?
Du skal bruge en LED Driver for at kunne styre dit bånd.
De drivere vi har her, taler det sprog der hedder ZigBee. Det er en international standard som bl.a. Philips HUE og IKEA TRÅDFRI gør brug af. Det betyder også at du sagtens kan bruge denne driver sammen med dit Philips HUE.
Til spørgsmålet om du kan slippe for en driver, er svaret som oftest nej. Med mindre at LED båndet har en indbygget driver (som Philips HUE’s ledstrip), skal du bruge en styreboks, for at kunne dæmpe og styre båndet.
Husk at driveren bruger lavspænding. Det vil sige at den skal forsynes med 12V eller 24V afhængigt af hvad dit LED bånd skal bruge. Monterer du en forkert forsyningsspænding, ødelægger du dit LED bånd og driver.
Vores driver kan forsyne 4A pr. kanal, svarende til 48W pr. kanal (rød, grøn, blå, varm og kold hvid) samlet set. Husk at din strømforsyning også skal kunne levere dette.